Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En stor forandring på vej

En stor forandring på vej

Der er sket en del bag kulisserne, siden Bettina måtte trække sig for at få det bedre. Og det er stadig Bettinas vigtigste opgave.

Derfor vil tegneværkstedet fremover blive drevet af mig, Bettinas mand, og vores søn, Magnus. Sådan vil det være indtil vi finder ud af om Bettina kan komme til at arbejde igen, og familievirksomheden kan blive fuldendt. Uanset hvad vil vi fortsætte så længe det er muligt.

Sally vil selvfølgelig stadig forblive tegneværkstedskat, som holder skarpt øje med at alt bliver gjort som da Bettina var ved roret.

Vi håber at I fortsat vil følge og støtte tegneværkstedet, da det er en skam, hvis vi må lukke ned for Bettinas kæmpe arbejde og skønne lille univers gennem årene.

Vi er i gang med at finde nogle forskellige tegninger fra Bettinas kæmpe tegnearkiv, så vi kan få lavet en kalender til 2027. Der vil selvfølgelig også blive lavet en kalender med tankestreger til 2027.

Tak for at I er her.

De bedste hilsener fra os alle tre

Bettina, Magnus & Johnny